POWER THROUGH LIGHT

Om LEDVANCE

HVEM VI ER, OG HVAD DET BETYDER FOR VORES INTERESSENTER


Vores kunder drager fordel af, at lys via vores belysningssystemer omdannes til reelle besparelser gennem intelligente energiløsninger, solteknologi og forbedrede arbejds- og livsmiljøer.

Vi er forpligtet til at bidrage til en grønnere planet ved at reducere udledningen af CO2 og mængden af affald gennem bæredygtige produkter, løsninger og processer.

I sidste ende lægger vi lysets energi hænderne på vores medarbejdere og interessenter for at bidrage til en bedre livskvalitet på en grønnere planet.

LEDVANCE blev introduceret i 2016 som en aflægger fra lyspionererne OSRAM. Som et nyt brand med over 100 års erfaring er vi stolte af vores fremragende produktion, innovative ånd og passion for belysning. Siden da har vi udviklet en omfattende armaturportefølje, modtaget adskillige priser for vores HCL (Human Centric Lighting)-løsninger og er blevet en af de største aktører på det globale belysningsmarked.

I dag, hvor verden står over for banebrydende udfordringer og forandringer, der spænder fra højere leveomkostninger og energikrise til sammenbrud af klimaet og ødelæggelse af miljøet, må LEDVANCE også tilpasse og udvikle sig. Vi ønsker at være tro mod vores rødder som branchens innovatører og drive udviklingen, finde fantasifulde løsninger på vores kunders udfordringer og udvikle os til en mere alsidig virksomhed, der ikke blot beskæftiger sig med belysning.

Tro mod vores nye mantra "Power Through Light" (Energi gennem lys) ønsker vi at give vores kunder mulighed for at udnytte lysets energi som aldrig før, som et værktøj til både belysning og produktion af el. Vores intelligente energiløsninger, solteknologi og avancerede belysningssystemer til forbedrede arbejds- og livsmiljøer betyder, at vores kunder drager fordel af denne transformation via reelle besparelser i energiomkostningerne. Samtidig er vi forpligtet til at bidrage til en grønnere planet ved at reducere udledningen af CO2 og mængden af affald gennem bæredygtige produkter, løsninger og processer.

Det er virkelig udfordrende tider, men vi har en chance for at forbedre folks livskvalitet med intelligente og elegante, stærke produkter og dertil spare på planetens ressourcer ved at finde de rigtige løsninger sammen med vores kunder. Vi har modet og erfaringen til at fremskynde realiseringen af alle disse muligheder. For det, der betyder mest, er at efterlade en verden, hvor fremtidige generationer kan trives. Sammen får vi forandringer til at ske.

VORES BRAND-ARKITEKTUR

LEDVANCE er et af verdens førende virksomheder i belysningsbranchen, som nu er ved at ekspandere til nye markeder inden for løsninger med vedvarende energi. For at afspejle vores brede udvalg af produkter og løsninger tilbyder vi en række forskellige brands under vores virksomhedsstruktur LEDVANCE. Under varemærket LEDVANCE sælger vi et omfattende sortiment af produkter til bolig, erhverv og industri. Efter aftale med OSRAM sælger vi også et stort udvalg af produkter under varemærkerne OSRAM og SYLVANIA. Derudover har vi et væld af brands til vores egne teknologier og funktionaliteter, såsom lysstyringssystemet VIVARES, opladningsinfrastrukturen PHASE EV™ samt Human Centric Lighting-systemet BIOLUX.

VORES VÆRDIER

AT STRÆBE EFTER FORTRÆFFELIGHED

Vi er stolte af vores stærke organisation. Vores medarbejdere tager ansvar og er villige til at gøre en ekstra indsats for at indfri vores løfter med klare ambitioner for øje. Det er nemlig ikke godt nok, hvis det kan gøres bedre. Kun på den måde kan vi opnå bæredygtig succes.

VI GÅR NYE VEJE

Vi er engagerede, smidige og modige. Vi forlader det velkendte og løber kalkulerede risici for at udforske nye veje. Vi ser den hurtige forvandling af vores branche som en mulighed for nye produkter, nye markeder og nytænkning. Det er derfor, vi byder kreative tænkere velkommen og belønner opfindsomhed.

VI VINDER SAMMEN

Vi stoler på hinanden. Og vi taler med hinanden på tværs af hierarkier og afdelinger – åbent og direkte. Vi lytter, giver feedback og lærer af hinanden. Vi er stolte af vores teamwork og samarbejde – både i firmaet og med vores kunder. Det er sådan, vi opbygger langvarige, tillidsfulde forhold.

Vores globale fodaftryk

Efter udskillelsen fra OSRAM i 2016 ejes virksomheden nu af den kinesiske belysningsvirksomhed MLS Co., LTD. Med kontorer i over 50 lande og forretningsaktiviteter i over 140 lande har LEDVANCE enestående adgang til det globale marked og basis i tillidsbaserede, langvarige kunderelationer og et stærkt distributionsnetværk. Med vores dybe forståelse af belysningsmarkedet, populære teknologier og ændrede behov, leverer vi løsninger til både vores direkte og indirekte kunders specifikke og individuelle krav. Ud over belysning tilbyder LEDVANCE vertikalt integrerede og vedvarende energiløsninger til byggesektoren. Sammen udgør belysningsafdelingen og afdelingen for vedvarende energi et omfattende økosystem til bolig-, erhvervs- og industribygninger.
Global belysningsvirksomhed